Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hørningskolens Festival

Hørningskolen har en mangeårig og solid tradition for at lave en børnemusikfestival. Børn, medarbejdere og forældre er involveret i mange dele af processen omkring, at få skabt en flot festival på et højt niveau. Forældrene bidrager eksempelvis med teltopsætning, kagebagning, vagter i boderne eller andre opgaver af den natur.

Festival Festival

 

 

 

 

 

Vi starter dagen med at børnene fra Hørningskolen deltager på scenen. Det kan være i koret, eller andre musikalske indslag - sammenspil eller dans, eksempelvist.
Vi tager naturligvis udgangspunkt i det enkelte barns formåen og ønsker. Senere på dagen vil vores venner fra naboskolerne bidrage til underholdningen. Desuden engagerer vi professionelle musikere, så der er et godt mix mellem børnenes og de professionelles optræden.

Festival

Selvom børnene har forskellige vanskeligheder og handicaps, lykkes det hvert år medarbejdere og elever, at øve sig fra januar til maj for derefter, at spille og synge på den flot dekorerede scene til vores festival i maj/juni. Festivalpladsen virker desuden som markedsplads med forfriskende boder, og hvor der ligeledes findes boder med forskellige aktiviteter for børnene.

festivalFestival

 

 

 

 

 

 

Perioden op til og selve festivaldagen, har stor betydning for børnenes udvikling og indhold i skoledagene. Der foregår en masse spændende aktiviteter og undervisning, der er afledt af festivalen. Festivalen er desuden vores forsøg på at række hånden ud til hele lokalområdet. Vores børnemusikfestival har da også fået en vigtig plads i lokalområdet, og vi forventer mellem 800-1000 gæster. Vi får stor hjælp, og bliver mødt af en kæmpe velvilje fra de lokale erhvervsdrivende, som gerne støtter foretagendet med sponsorater eller økonomiske bidrag. Festivalen er arrangeret af et udvalg, som informerer om opgaver og lignende. Vi ser frem til samarbejdet.