Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Antimobbestrategi

Hørningskolens antimobbestrategi.

På Hørningskolen opdeler vi vores antimobbestrategi i forebyggende tiltag og i handleplaner.
I dagligdagen taler vi ikke om mobning med eleverne, idet vi tror på, at blot det at tale om og
sætte fokus på et fænomen kan fremkalde en uønsket adfærd. I stedet for at tale om, hvad vi IKKE
vil have, formulerer vi, hvilken adfærd vi ønsker at eleverne har.

Forebyggende tiltag:
Alle medarbejdere på skolen håndhæver altid:
- At vi taler pænt på Hørningskolen
- At vi behandler hinanden og tingene ordentligt på Hørningskolen

Hørningskolen underviser i socialfag på alle klassetrin. Socialfag handler bl.a. om at være en del af
et fællesskab, det handler om følelser, om venskab. Faget har sin egne lokale læseplan.

Hørningskolens SLtavler (Synlig Læringstavler) indeholder altid mindst et socialt mål ud over de
faglige mål. De sociale mål handler om adfærd, som vi gerne vil dyrke og fremhæve. Eleverne
arbejder aktivt med målene på SLtavlerne ud fra fastsatte succeskriterier og målene evalueres
løbende.

Alle elever har børne/elevsamtaler med deres kontaktpædagog eller deres klasselærer med jævne
mellemrum – nogle en gang om ugen, andre lidt sjældnere. Her tales altid om elevens trivsel.

Der er en tæt kontakt mellem skole og hjem, og forældrene opfordres altid til at henvende sig, hvis
de fornemmer, at deres barn er i vanskeligheder. Mindst en gang om året deltager ledelsen i et
møde med hvert forældrepar, og her lægges op til dialog både om elevens trivsel og faglige
standpunkt.

Handleplan:
Finder vi ud af, at en elev føler sig mobbet eller drillet, tager vi det altid alvorligt.

Ikke alle vore elever kan formulere sig mundtligt, så det kan være nødvendigt at opstille en
handleplan ud fra observationer snarere end elevens udsagn. De tiltag, der er nævnt i
forebyggende foranstaltninger, kan komme i spil i løsningen af problemet.

På Hørningskolen betragter vi mobning som et fælles anliggende, der angår hele klassen og hele
skolen. Derfor inddrages klassen i første omgang i løsningen af problemet. Senere kan det komme
på tale at inddrage elever fra andre klasser – f.eks. for at skabe positive relationer til flere end blot
klassekammeraterne.